Pædagogik og metoder

LOW AROUSAL (LA): 

Low Arousal er en pædagogisk tilgang og et menneskesyn, der har fokus på at skabe ro, forebygge konflikter og støtte borgeren i at bevare sin selvkontrol. Vi tager udgangspunkt i, at alle mennesker gør deres bedste, også når de oplever frustration, høj arousal eller reagerer med problemskabende adfærd.

I Low Arousal forstås udfordrende adfærd som en reaktion på, at borgeren har mistet kontrollen eller har svært ved at håndtere den aktuelle situation. Adfærden ses derfor ikke som provokation, dårlig opførsel eller manglende vilje, men som en måde at kommunikere på. Det betyder, at medarbejderen har ansvar for at undersøge, hvad der ligger bag adfærden, og hvordan 
situationen kan håndteres på en rolig og respektfuld måde.

Som fagprofessionelle tilpasser vi vores kommunikation, krav og handlinger til den enkelte borger. Hvis en situation bliver 
tilspidset, er det vigtigt, at medarbejderen bevarer roen og er opmærksom på både sit eget og borgerens arousal-niveau. Målet er at forebygge konflikter og voldsomme hændelser og så vidt muligt undgå brug af magt.

Low Arousal bygger blandt andet på tre centrale principper:

• Ansvarsprincippet: Medarbejderen tager ansvar for relationen og situationen og har dermed mulighed for at påvirke forløbet.
• Kontrolprincippet: Vi hjælper borgeren med at bevare sin selvkontrol og er samtidig opmærksomme på vores egen ro og arousal.
• Affektsmitteprincippet: Høj arousal kan smitte. Derfor er vores stemmeføring, kropssprog og handlinger vigtige for at skabe ro og forebygge eskalering.

Low Arousal handler dermed om at møde borgeren med ro, respekt og forståelse og om at skabe rammer, hvor borgeren får de bedste muligheder for at bevare kontrollen over sig selv.

Pædagogisk koordinator. 

På Socialpædagogisk Center Vest har vi en pædagogisk koordinator, som er uddannet til at undervise medarbejderne i Low Arousal. Koordinatoren understøtter, at alle medarbejdere har den nødvendige viden og forståelse for metoden og kan anvende den i det daglige pædagogiske arbejde.

Som en del af undervisningen modtager medarbejderne et kursusbevis, når de har gennemført Low Arousal-undervisningen. På den måde sikrer vi et fælles fagligt grundlag og et fælles sprog omkring arbejdet med at forebygge konflikter, nedtrappe 
situationer og støtte borgerne i at bevare deres selvkontrol.

KRAP: 

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis. Metoden bygger på en grundlæggende tro på, at alle mennesker har ressourcer og mulighed for at udvikle, fastholde og anvende deres færdigheder uanset funktionsniveau.

KRAP hjælper os med at arbejde systematisk og målrettet med den pædagogiske indsats. Fokus er på borgerens ønsker, 
ressourcer og udviklingsmuligheder med det overordnede mål at styrke borgerens trivsel, færdigheder og livskvalitet.

KRAP bygger blandt andet på følgende centrale elementer:

• Kognitiv tilgang: Fokus på borgerens tanker, følelser og handlinger.
• Ressourcefokus: Vi tager udgangspunkt i det, borgeren kan og lykkes med, frem for kun at fokusere på udfordringer.
• Anerkendelse: Borgeren mødes med respekt, nysgerrighed og forståelse.
• Borgerinddragelse: Borgerens egne ønsker og perspektiver er centrale i den pædagogiske indsats.
• Mål og delmål: Der arbejdes med konkrete og realistiske mål, som tager udgangspunkt i borgerens behov og ønsker.
• Synliggørelse af fremskridt: Små succeser og udvikling synliggøres, så borgeren kan opleve egne fremskridt.

Formålet med KRAP er at støtte borgeren i at udvikle og styrke personlige og sociale kompetencer og dermed skabe bedre 
muligheder for deltagelse, trivsel og øget livskvalitet.

Et centralt fokus i KRAP er at have blik for borgerens ressourcer og muligheder, samtidig med at vi anerkender de udfordringer og behov, som borgeren kan have. På den måde skabes et positivt og udviklende grundlag for det pædagogiske arbejde.

DEN NARRATIVE PÆDAGOGIK:

Den narrative pædagogik tager udgangspunkt i, at mennesker skaber mening gennem de fortællinger, de har om sig selv, deres liv og deres relationer. Fortællingerne har betydning for, hvordan vi ser os selv, og hvilke muligheder vi oplever, at vi har.

I den narrative tilgang arbejder vi med at få øje på andre og mere nuancerede fortællinger end de problemfyldte eller fastlåste fortællinger, som kan komme til at fylde meget hos borgeren. Vi undersøger sammen med borgeren situationer, hvor problemet ikke har fyldt, eller hvor borgeren har oplevet at lykkes. På den måde bliver borgerens ressourcer, værdier, håb og ønsker tydeligere.

Som fagprofessionelle har vi fokus på at møde borgeren med respekt for dennes egen historie og identitet. Vi hjælper med at skabe plads til flere sider af borgerens fortælling og understøtter dermed muligheden for at se sig selv på nye måder.

Den narrative tilgang kan også bruges til at eksternalisere problemer, så problemet adskilles fra personen. I stedet for at se borgeren som problemet undersøger vi problemet som noget, der påvirker borgeren. Dette kan skabe større afstand til 
udfordringen og give borgeren bedre mulighed for at finde nye handlemuligheder.

Formålet er at understøtte borgeren i at udvikle stærkere og mere nuancerede fortællinger om sig selv, som kan skabe håb, 
motivation og mulighed for positiv udvikling.

MOTIVERENDE SAMTALE (MI):

Motiverende samtale (MI) er en evidensbaseret samtalemetode, der har til formål at styrke den enkeltes egen motivation til 
forandring. Metoden bygger på en ikke-konfronterende og anerkendende tilgang, hvor man tager udgangspunkt i personens egne ønsker, værdier og ressourcer.

I MI ses motivation som noget, der allerede findes i personen, og den fagprofessionelles opgave er derfor at understøtte og frembringe denne motivation frem for at tilføre den udefra. Gennem aktiv lytning, empati og refleksive spørgsmål hjælpes 
personen til selv at finde argumenter og løsninger, der kan føre til forandring. 

Formålet med MI er at støtte beboeren i at finde egne grunde til at ændre en adfærd eller skabe en ønsket forandring. Metoden er særligt relevant ved ambivalens, hvor personen både ønsker og ikke ønsker en forandring.

MI understøtter dermed beboerens selvbestemmelse og aktive deltagelse i egen forandringsproces.

METODEKATALOG: 

På Socialpædagogisk Center-Vest har vi lavet et metodekataloget, som er vores fælles faglige fundament og beskriver de 
pædagogiske metoder og principper, vi anvender i hverdagen. Ved ansættelse får nye medarbejdere udleveret metodekataloget. 

Formålet er at skabe et fælles sprog og give medarbejderne et fælles fagligt udgangspunkt for dokumentation, refleksion og 
arbejdet med borgerne. Metoderne er ikke facit, men inspiration og redskaber, som kan understøtte vores faglige vurderinger før, under og efter arbejdet med borgeren.

Kataloget fungerer som en fælles vidensbank, hvor både erfarne medarbejdere, vikarer og nye kolleger kan finde viden og 
inspiration til vores pædagogiske praksis. Samtidig giver det mulighed for at fordybe sig yderligere i de metoder, vi anvender.